5 Vinter ture

Vinterfriluftsliv med Casper Kjerumgaard – kendt fra Spejdersport’s film.

Drømmer du om at komme på 5 fede danske vinter mikroeventyr?
Komme ud og blive blæst godt igennem og få mindeværdige oplevelser og erfaring med hjem.
Alle 5 ture foregår som i kan se nedenfor fra januar til marts og ingen ture bliver aflyst på grund af dårlig vejr.

Der vil være bushbox, kogekaffe, Realturmat eller en god gryderet lavet på bål til frokost på alle ture. 
De 5 ture vi skal på, foregår på nogle af mine bedste tursteder på Sjælland.

Tikka Masala in the making. Foto: Casper Kjerumgaard


Har du kun mulighed for at deltage på 1 eller 2 af dagene, er det også en mulighed. Tjek dato og location længere nede og find ud af hvilke datoer som passer dig. 

 
Du lærer desuden:
  • At lave ild med ildstål, birkebark og fatwood.
  • At lave dit eget bushcraft bålkaffe ophæng.
  • At vælge fornuftig påklædning på vinterture med forskel på høj og lav aktivitet.
  • Lag på lag på lag + ULD er nøglen til succes.
  • Lær at lave kogekaffe med “glopind”.
  • Viden om dyr og fugle og forskellige biotoper.
  • Viden om gode vintertursteder i Danmark.
  • Et hav af mine cowboytricks.
  • At blive topklar til dit eget mikroeventyr.
 
 
Pris og tilmelding:
Tilmelding (sms) og betaling foregår til Casper Kjerumgaard på mobilepay
53 37 13 95
Når i har betalt er i tilmeldt.
 
1 dag inkl. frokost 500,00 kr. (NB 1250,00 kr. for kursusdag 5 som er med overnatning, frokost, aftensmad + morgenmad).
 
Maks 8 personer pr. tur  (minimum 3 personer for afholdelse så tag gerne ven, veninde mand/kone med) 
 
 
Kogekaffe på bushbox og REAL turmad. Foto: Casper Kjerumgaard
 
Datoer
(Understreget kursiv = afholdt):
  • Intromøde Min baghave 29 december 10-12 – Ildstål, Fatwood og kogekaffe med glopind.

  • Kursusdag 1 Stevns Klint – 12 januar 2020 8-14. Vi skal lede efter Vandrefalken og er vi heldige kan vi se dem styrtdykke. Vi går ca. 8-12km og spiser real Turmad til frokost. Vi lærer om påklædning mens vi går på denne ofte vindudsatte tur.

  • Kursusdag 2 Mølleåen, Frederiksdal og Furesø – 26 januar 2020 8 -15. Det var her alle mine ture startede for mere end 30 år siden. Mens vi vandrer afsted leder vi efter isfugl, vandstær og sortspætte. Store chancer for rovfugle og rådyr.

  • Kursusdag 3 Melby, Asserbo og Troldeskoven – 22 februar 2020 – 8-14. Vi mødes ved Asserbo slotsruin kl. 08.00.
    Vi leder efter Korsnæb, ugler, og rovfugle. Er vi heldige ser og hører vi sortspætten.
    4 pladser tilbage.

  • Kursusdag 4 Knudshoved Odde – 8 marts 2020 7-13.
    Vi leder efter sæler, havørne og de første spæde forårstegn. I skoven længst inde er der både grævling og Dådyr. Vi går helst ud til spidsen, så regn med ca. 12-14km.
    4 pladser tilbage.


  • Kursusdag 5 Kongsøre,
    Denne tur 21-22 marts er med overnatning. Vi mødes lørdag kl.11.00 ved P-Plads  i Kongsøre og går ca. 1 km. op langs kysten hvor vi skal lave jomfruhummerhalehotdogs samt bygge vores eget bålkaffestativ. Vi sover enten i vores egen hjemmebyggede primitive bivuak eller i hængekøje. Er vi heldige ser vi skovsnepper og måske en af de første fiskeørne på fjorden.
    2 pladser tilbage.
 


Du skal medbringe:

  • Varm uldtrøje, jakke + dunjakke(tyk jakke til pauser).
  • Uldundertøj – trøje + jens lyner(lange underbukser).
  • Vandrestøvler, med plads til ekstra sok, eller packboots.
  • Hue, buff, vanter + ekstra uldsokker, da vi er ude hele dagen.
  • Regnoverslag, regnbuks/regnjakke.
  • Siddeunderlag.
  • Lille bog til noter og skitser.
  • Din egen kniv, kaffekop, ske, vanddunk med 2 liter vand på hver tur.
 
Medbring gerne ikke et krav:
Brænder + kedel.
Kikkert.
Thermokande.
Kogekaffe på bushbox. Foto: Casper Kjerumgaard